Hjælp til børnefødselsdag med børnehave eller klassekammerater
Vil du gerne give dit barn en festlig fødselsdag med kammeraterne, men har svært ved at få enderne til at mødes? Mødrehjælpens fødselsdagshjælp Den Rullende Kagemand giver dig mulighed for at søge om et bidrag til fødselsdagen.
Der gives hjælp til en fødselsdag for børn, der fylder 3-12 år og er bosiddende i Holbæk eller Odsherred Kommune. Det skal være en fødselsdag med børnehavekammerater eller klassekammerater, og der skal være mange børn og få voksne.
Hjælp til fødselsdag består af følgende:
- En kagemand/-kone med slik og "Tillykke"
- Juice eller saft
- Slik, chips eller frugt/grønt
- Servietter
- Gavekort til fødselsdagsbarnet til biograf eller legetøjsbutik
Vi køber det hele ind til dig, og så skal du selv hente det. Hvis du bor i Holbæk Kommune, så skal du hente det i Kvickly i Holbæk. Hvis du bor i Odsherred Kommune, så skal du hente det i SuperBrugsen i Asnæs.
Ansøgning
Du skal ansøge senest den 15. i måneden før den måned, hvor fødselsdagen skal holdes. Eksempel: Hvis du vil holde en fødselsdag i februar, så skal du ansøge senest den 15. januar. Du kan tidligst ansøge to måneder før fødselsdagen.
Bemærk
Alt arbejde udføres af foreningens frivillige, og hjælp til børnefødselsdag er baseret på donationer fra fonde, loger og virksomheder. Vi er derfor kun i stand til at imødekomme et begrænset antal ansøgninger hver måned.
Din ansøgning behandles fortroligt
Når du ansøger Mødrehjælpen om støtte, behandler vi de personoplysninger, du selv opgiver. Formålene er:
- At vi kan behandle og vurdere din ansøgning
- At vi kan administrere uddelinger og opfylde lovgivning, herunder krav til regnskab og bogføring
- At vi kan informere dig om Mødrehjælpens aktiviteter og tilbud (hvis du til vælger det i ansøgningsskemaet)
Vi behandler dine oplysninger sikkert og fortroligt og følger EUs persondataforordning.
Information om arrangementet
Arrangør
Mødrehjælpen i Holbæk
Tlf. +45 xxxxxx
holb.akt@mhj-lokal.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Mødrehjælpen i Holbæk bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser
